storebaelt-slider01

Storebæltsbroen set oppefra

Nogen gange, når man kigger ned tænker man, jeg holder lige lidt ekstra godt fast her.

Og det var lige præcis, hvad jeg gjorde, da jeg trådte ud på hovedkablet på Storebælts broen for en lille uge siden.

I forbindelse med en større fotoopgave for Dansk Metal har jeg været på 10 forskellige arbejdspladser for at lave billeder. Men den her slår alligevel alt.

Opgaven lød på at fotografere arbejdspladser og vise eksempler på steder som, Dansk Metals medlemmer arbejder.

Alene det, at det tager fire minutter at komme op i toppen af pylonen med elevator, fortæller lidt om højden. Toppen af pylonen er 254 meter over havet, og udsigten er bare helt fantastisk i høj sol, som det var, da jeg var der.

Efter en sikkerheds briefing af Driftsleder Martin Duus Hansen kravlede vi de sidste meter op mod toppen af kablet for at koble os på de wirer, der skal holde os inde på kablet og ikke mindst sørge for, at vi ikke faldt ned.

Der er noget specielt ved at stå så højt oppe, hvor der er ikke noget, der blokerer udsynet. Selv om jeg har set masser af billeder fra toppen af Storebælts broen, så er det bare en helt fantastisk oplevelse at stå der selv og kigge ud.

“Bare skub carabinhagerne foran dig”, sagde Martin, og så gik han ellers nedad. Med lidt tøvende skridt fulgte jeg efter. Det var ret vildt at træde ud på kablet, over 250 meter lige ned, lige ned i havet uden nogen form for sikkerhedsnet, kun holdt fast med to carabinhagere. VILDT.

Vi gik videre ned. Martin var god til at stoppe op og sikre sig, at jeg var OK. Det var jeg. Omend jeg var lidt presset, men OK.

Første gang jeg skulle slippe kablerne, som jeg ellers krampagtigt havde holdt fast i, var jeg noget nervøs, men hvis jeg skulle fotografere på turen, var der ingen vej uden om. Martin havde vist mig, at man sagtens kan stå på kablet uden at holde fast (nemt for ham, som har været ansat ved Storebælt i mange år). Det gik og efter nogen minutter uden at holde fast, begyndte jeg at fotografere. Dog stadig med en lidt højere puls end normalt.

Efter ca. 1 time på kablet og et kort besøg i den vogn, der hænger på kablet, hvor tre mand arbejder med at vedligeholde kablet, var vi tilbage på toppen af pylonen. Jeg kan ikke andet end være taknemlig for at have prøvet turen på kablet. En helt igennem fantastisk oplevelse.

Se billederne fra turen her: Hovedkablet på Storebælts broen.

Se en 360 graders film fra turen på vores Facebook side: Fotografhuset

Storebæltsbroen

Storebæltsbroen

Link

Video bare vokser og vokser - så simpelt er det

Du læser om det,
du hører om det,
og ikke mindst, så ser du det selv mere og mere.

Brug lige et øjeblik på at tænke over, om jeg ikke har ret....

Med video følger der dog også både spørgsmål og frustrationer - du kan måske genkende nogle af disse, som jeg oftest møder:

1 Vi kan godt se, at video passer til rigtig mange virksomheders kommunikation og marketing - men hvordan er det, at vi skal kunne bruge det?

2 Vi er ikke kommet i gang med video, fordi det er uoverskueligt - hvad gør vi ift. udstyr og teknik? Hvad med indholdet? Og hvordan får vi størst muligt udbytte af videoen, når den er færdig?

3 Vi har selv lavet en film - det var rigtig fedt og vi var helt oppe at køre over det, men vi fik aldrig rigtig fulgt projektet til dørs og hele processen endte faktisk med at tage rigtig lang tid og fokus fra nogle af de andre vigtige opgaver vi sidder med - hvordan kommer vi videre herfra?

4 Vi har fået lavet en film og vi synes, at det var en stor succes - men nu er det svært for os at komme videre herfra og få bestilt den næste. Vi er i tvivl om, hvad det er for nogle historier, der fremadrettet egner sig til at blive fortalt med video - hvad er det, vi skal lave film af?

På linket herunder kan du klikke dig videre til en artikel fra Dansk Industri, hvor jeg har bidraget med både billeder og video til deres site omkring synlighed.

Link

Så hvad er det, I får ud af, at bruge video i jeres kommunikation og markedsføring?

• Større synlighed - Den potentielle rækkevidde for video via platforme som Facebook og Youtube er enorm. Hver dag ser 1,2 millioner danskere minimum én video på Youtube og på ugebasis er det tal 1,9 millioner!

• Fastholdelse af målgruppen - I en hverdag hvor flere og flere distraktioner byder sig til, bidrager video til at fastholde din virksomheds målgruppe i længere tid - eksempelvis på sociale medier eller virksomhedens website. Er din video tilstrækkelig god, skaber du et værdifuldt personligt øjeblik, hvor du har din seers fulde opmærksomhed.

• Mere nærvær og personlighed - Video giver dig større mulighed for at gøre din virksomheds kommunikation (både internt og eksternt) mere nærværende og personlig. Du får mulighed for at lade personligheden skinne igennem og kan udtrykke følelser som humor, passion eller seriøsitet på en hel anden måde, end din virksomheds øvrige kommunikation og markedsføring giver mulighed for. Det skaber stærkere relationer og mere tillid.

På trods af de åbenlyse fordele, er det stadig svært for mange at få taget ordentlig hul på video - der er simpelthen for mange stopklodser på vejen.

Er du blevet nysgerrig på hvad video kan gøre for jeres kommunikation og markedsføring, eller genkender du nogle af ovenstående spørgsmål og frustrationer ift. at komme godt videre med video, er mit budskab til dig:

Lad os tage dialogen om din virksomheds brug af video i jeres kommunikation og marketing - det koster ikke noget.

 

apotekerforeningen

Jamen, du er jo fotograf - tager du ikke bare billeder?

”Noget af det vigtigste ved Brian er, at han har en god forståelse for de behov, vi har. Alle organisationer er jo forskellige, og vi har hver især nogle særlige behov og nogle særlige hensyn, der skal tages højde for. Med Brian behøver man ikke forklare det to gange - den går rent ind første gang.” Peter Starup, Apotekerforeningen

I efteråret blev jeg kontaktet af Danmarks Apotekerforening, en kunde jeg tidligere har lavet arbejde for. De havde igennem længere tid arbejdet på en detaljeret og omfattende 2020-strategi for apotekerne i Danmark.

Da Apotekerforeningen kontaktede mig, havde de delt strategien op i 7 overordnede områder og en række underpunkter. På dette tidspunkt i processen ville de gerne have mig til at komme med sparring og idéer til, hvordan indholdet i strategien og de 7 overordnede områder bedst kunne illustreres i den endelige tryksag.

Jeg fik strategien til gennemlæsning og i samarbejde med Apotekerforeningen fandt vi frem til, hvilke billeder, der bedst illustrerede strategien.

”I den indledende briefing synes vi, at vi stillede ret høje krav til Brian, men vi har også samarbejdet med ham før, så det vidste vi godt, at vi kunne, og det var også derfor, vi valgte ham til opgaven. En strategi for en sektor som vores, er meget vigtig, så det er helt afgørende, at det vi kommer ud med, er god kvalitet.”

På baggrund af det udviklede oplæg til billeder hjalp jeg efterfølgende Apotekerforeningen med at:

  • Skabe endeligt overblik over opgaven på billedsiden og udarbejde en tidsplan, der sikrede de aftalte billeder inden for deadline
  • Løbende kommunikation og aftaler med de apoteker, hvor der skulle tages billeder
  • Få taget et varieret udvalg af billeder på de aftalte locations
  • Kommunikation med den grafiker, der satte tryksagen op

”De billeder, der er blevet taget, er alle meget glade for og jeg er ikke i tvivl om, at Brian har været med til at hæve kvaliteten af det produkt, vi er kommet ud med. Det er nemt at arbejde med Brian, for han leverer hvér gang - både på indhold og på deadlines - og hvis der lige pludselig opstår et særligt behov for, at nu skal vi altså lige køre lidt hurtigere, så gør han også det.” Peter Starup, Danmarks Apotekerforening

Medicin Robot på Apoteket

Medicin Robot på Apoteket

Klik på dette link for at se en digital version af tryksagen for strategien (link til pdf’en - apotekbrochure)
Lad os tage en snak om, hvordan jeg kan hjælpe din virksomhed med billeder, der gør en forskel? Kontakt mig på 2618 4272 eller brian@fotografhuset.dk.

Det er absolut ikke et krav, at du allerede har en forkromet idé til hverken billeder eller brugen af dem, inden du ringer eller skriver – den del hjælper jeg gerne med.

Linkedin-post1

Øget fokus på video hos fotografhuset

Vi ser en stigende tendens til at video bliver brugt mere og mere. Derfor har vi nu indgået en samarbejdsaftale med Frank B. Schmidt.
Frank B. Schimdt har igennem de sidste fem år lavet alt fra product marketing, konferencer, nyheder, portrætter og kampagnevideoer.
Frank arbejder med en pragmatisk tilgang til medietog har erfaring med Adobe After Effects, green screen og droner. Ud over dette har han også en uddannelse som fotojournalist.
Hvis i gerne vil igang med video, eller i måske igang og vil gerne rykke jer til næste niveau. Så kontakt os endelig for en snak om hvordan vi kan hjælpe jer.
Du finder os lige her: Kontakt os her
Mvh
Indehaver
Brian Rasmussen
/fotografhuset
pernille_top_banner

Gummistøvler og tørvejr

Det havde regnet hele dagen, og alt var vådt. På hotellet hvor jeg havde aftalt at mødes med Pernille Thorup havde de stillet gummistøvler frem som gæsterne frit kunne benytte. Alt i alt en rigtig dårlig dag, at lave billeder i en skov, som vi havde aftalt i telefonen.
Jeg var i god tid, så jeg satte mig i receptionen og ventede. Og min hjerne kørte i højeste gear for at finde på alternative billeder til skov billederne.
Heldigvis skrev Pernille Thorup at hun blev 20 min forsinket, og det gav mig lidt ekstra tid til at finde et egnet sted at fotografere indendøre.
Efter de 20 minutter var gået mødtes vi og snakkede om hvad vi skulle gøre. Vi blev dog hurtigt enige om at holde fast i ideen med billederne i skoven, så vi lånte to par gummistøvler og en paraply og vandrede ud i skoven.
Pernille Thorup

Pernille Thorup er cand. psych. aut og hun er afdelingschef i center for Offentlig Kompetanceudvikling hvor hun arbejder med ledelse og velfærdsudvikling. Hun er lige nu aktuel med bogen "Ledelse i kompleksitet - en introduktion til Ralph Staceys teori om organisation og ledelse"

Vi var knap kommet ud af døren før regnen stilnede af og vejret klarede op. I løbet af den næste halve time fik jeg de billeder vi skulle bruge. Og her kan i se et par af de billeder som BUPL brugte i deres magasin "LEDETRÅDEN" 
Pernille Thorup

Pernille Thorup er cand. psych. aut og hun er afdelingschef i center for Offentlig Kompetanceudvikling hvor hun arbejder med ledelse og velfærdsudvikling. Hun er lige nu aktuel med bogen "Ledelse i kompleksitet - en introduktion til Ralph Staceys teori om organisation og ledelse"

Pernille Thorup er cand. psych. aut og hun er afdelingschef i center for Offentlig Kompetanceudvikling hvor hun arbejder med ledelse og velfærdsudvikling. Hun er lige nu aktuel med bogen "Ledelse i kompleksitet - en introduktion til Ralph Staceys teori om organisation og ledelse"

Copyright 2023 © All Rights Reserved, Fotografhuset